Fornyelsens kunst og medlemmernes gunst
Danskerne dyrker idræt som aldrig før, men bag tallene gemmer der sig en række udfordringer. Idrætsforeningerne skal tilpasse sig et samfund og medlemmer, som stiller andre krav, end de gjorde tidligere. Hvor stiller det de gamle nøgleord som fællesskab og social gevinst? Hvor meget skal foreningerne ofre for udviklingens skyld?
Hvis man ikke står med affald, der skal smides ud, er det ikke sikkert, man bemærker postkassen i Tungelund Aktivitetscenter. Den hvide, firkantede kasse hænger midt i centrets foyer, men alligevel er den godt gemt væk ved siden af et par høje, grønne planter og en skrigende rød plastikskraldespand fra Frisko.
Postkassen ser ganske anonym ud på den grå halvvæg af beton, den hænger på. Væggen går man som regel uden om, for bag den og under den går en trappe ned til aktivitetscentrets omklædningsrum. Det er den store skrift på fronten, der giver den betydning. “TIF’S RIS/ROS/IDÉ POSTKASSE” står der med sorte bogstaver. Oven på ligger der to små blokke til at skrive sine input på. På de små papirlapper kan medlemmerne i Thorsø-Tungelund IF og byens indbyggere skrive deres forslag og gode idéer til idrætsforeningen.
Den synes ikke af meget, den lille kasse. Men lige så lidt iøjnefaldende, den er, lige så vigtigt er det, som den symboliserer. Den symboliserer forandring.
Thorsø-Tungelund IF er danmarksmester i forandring. For 11 måneder siden vandt foreningen DM i Foreningsudvikling, som DGI afholder hvert år. Formålet er, at foreningerne med DGI’s vejledning skal få flere medlemmer, flere frivillige, udvikle nye idrætstilbud og oprette samarbejder med andre foreninger. Det var netop, hvad TIF trængte til, da foreningen i sommeren 2013 meldte sig til.
“Tidligere kørte det meget traditionelt. Der blev gjort det, der skulle gøres, men der blev ikke sat ret mange nye ting i gang. Der blev ikke set på organisationen som helhed. Det lå nærmest i dvale. Der skete ingenting, vi udviklede ikke bestyrelse eller organisation på nogen som helst måde,” fortæller næstformand Henrik Hvam, som var primus motor på TIF’s DM-projekt.
Thorsø-Tungelund IF er langt fra den eneste idrætsforening, som har haft behov for forny sig.
Det er en af de helt store udfordringer, som idrætsdanmark står overfor i disse år. Det handler om at tilpasse sig en verden, hvor befolkningen kun gider det, der passer ind. Foreningerne skal tilpasse sig den enkeltes hverdag, hverdagen skal ikke tilpasses foreningerne.
“Der er en stigning blandt voksne, som dyrker idræt. Der er de individuelle aktiviteter dels effektive til at forbrænde kalorier, og så er det nogle aktiviteter, der giver mulighed for at organisere det fleksibelt i en travl hverdag med mange andre dagsordener. Sociale fællesskaber betyder også en stor del for mange, men at de har mulighed for at tilrettelægge det fleksibelt betyder allermest,” siger Maja Pilgaard, analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.
Behovet for udvikling skal ikke forveksles med, at idrætsforeningerne over en bred kam er i krise. Tværtimod har har de to store forbund DGI og DIF henholdsvis 1,5 og 1,9 millioner medlemmer. Til sammen oplevede de en lille tilbagegang på omkring 16.000 medlemmer fra 2013 til 2014, hvoraf hovedparten skyldes et ekskluderet specialforbund i DIF. Der er nærmest aldrig været flere medlemmer i idrætsforeningerne, men ikke desto mindre består behovet for fornyelse.
“Foreningslivet står med en udfordring, der hedder konstant at forny sig selv. Den generation, som foreningslivet nu for alvor skal vise, at den kan aktivere, er internetgenerationen. Den generation, der er vokset op med internettet; der har været i stand til at designe deres eget liv, vælge deres egne venner, designe deres egne produkter. Det stiller nogle kæmpe spørgsmål til foreningslivet, for hvad er det for et produkt og et tilbud, som den generation forventer af foreningslivet?” spørger Poul Broberg, der er idrætspolitisk chef i DIF, retorisk.
Byfest og brugerundersøgelse
Der bor omkring 1700 mennesker i Thorsø, og inden deltagelsen i DM i Foreningsudvikling var borgernes fornemmelse omkring Thorsø-Tungelund IF en smule lunken. Foreningen havde et støvet image. Som om pladen kørte videre i samme rille, som den altid havde gjort. Nogle så endda bestyrelsen som en slags loge, der bare dikterede det ene og det andet uden at lytte ret meget til medlemmerne. Samtidig var der ingen klar linje for, hvordan foreningen skulle udvikle sig.
“Det blev knopskydning. Hvis der kom en udefra, som kunne noget zumba, så startede vi zumba op. Kom der en udefra, der var god til crossfit, så startede vi crossfit op. Fra hovedbestyrelsen tog vi ikke nogle initiativer, som følger trends,” siger Henrik Hvam.
Idéen til den omvæltning, der siden har præget foreningen med 942 medlemmer, kom i april 2013. Til DGI’s årsmøde deltog Henrik Hvam i en workshop, der satte fokus på, hvad foreningerne kan gøre for at udvikle sig, og det udmøntede sig få dage senere i et opkald til og et besøg fra en DGI-konsulent.
Henrik Hvam var begejstret for idéen om at skabe en rød tråd i foreningens udvikling, og det samme var resten af bestyrelsen. Han fik til opgave at samle en styregruppe, der kunne føre projektet ud i verden.
“Der var en pige, som var meget aktiv i gymnastikforeningen. Hende snakkede jeg med til en byfest, og det ville hun sgu gerne. Hun syntes også, at der manglede noget i klubben. Så spurgte jeg et par dage efter, om hun kunne huske det, vi havde snakket om. Og hun ville stadig meget gerne være med. Så snakkede vi om, hvem vi ellers gerne ville have med og prikkede 10 andre på skuldrene. Fire mere meldte sig til, en meldte fra på grund af personlige ting, men vi var fem, der sad i gruppen.”
I løbet af efteråret 2013 holdt Thorsø-Tungelund IF tre møder med DGI’s konsulenter for at lægge planen for, hvordan foreningen skulle flytte sig, og hvad der skulle komme ud af det. Et af de vigtigste punkter i planlægningen var den brugerundersøgelse, som TIF lancerede. Det gav medlemmerne og de potentielle medlemmer mulighed for at bidrage med ris, ros og idéer. Netop input fra brugerne er et vigtigt aspekt i foreningsudvikling.
“Det er en rigtig god ide at spørge medlemmerne noget mere. Det kan vi se på ungefrafaldet. Når vi spørger foreningerne, hvorfor de har mistet så mange af deres unge, så ved de det ikke. De har ikke spurgt dem. Derfor bliver de ved med at begå de samme fejl, og derfor bliver de ved med at tabe de unge for eksempel. Det sker alt for lidt i dag, at man som idrætsforening spørger sine medlemmer eller dem, man gerne vil have som medlemmer,” siger Poul Broberg fra DIF.
Gammeldags kommunikation
En af de vigtigste ting, hvis man gerne vil nå ud til medlemmer og potentielle medlemmer,) er kommunikation, men den slags er ikke nogen nem opgave for idrætsforeninger anno 2015. I Thorsø var der eksempelvis i gamle dage en lokalavis, som mange i byen læste, og som skrev om TIF’s gøren og laden. Den centrale kommunikationskilde er død nu. Foreningen har åbnet en Facebook-side, men med 410 likes når man end ikke halvdelen af de 942 medlemmer. Endsige byens 1700 indbyggere.
Foreningens hjemmeside er under udvikling, men stadig et stykke fra det niveau, de gerne vil have den op på. Og sådan kunne man blive ved. Det er bare svært at fange folks opmærksomhed, når alle andre forsøger det samme.
“Foreningslivet bliver nødt til at blive bedre til at kommunikere med det enkelte medlem og med det enkelte potentielle medlem. De bliver nødt til at kigge på det, som jeg sagde før med internetgenerationen. Vi har i dag kommunikationsmetoder; Facebook, Twitter, Instagram, alle mulige andre, der gør, at vi kan kommunikere meget mere individuelt. Der bliver vi nødt til at styrke hele vores arbejde. Det gør vi også fra toppen. Det er en stor udfordring for os alle sammen. Den måde, vi kommunikerer på, er stadig på mange måder gammeldags,” siger Poul Broberg fra DIF.
“Vi kan hjælpe det ved at stille platforme til rådighed. Er det for eksempel os (DIF, red.), der skal udvikle fremtidens apps, som foreningerne kan bruge direkte, så de kan integrere smartphones i deres måde at kommunikere med medlemmerne? Det er sådan nogle ting, vi går og tænker på.”
Det gamle og det nye
DM i Foreningsudvikling begyndte i november 2013, men efter en entusiastisk start løb styregruppen alt for ofte hovedet mod muren. Udviklingen gik for langsomt, følte nogle, og andre foreninger havde nået meget mere. Og eftersom det tidskrævende arbejde foregik ved siden af normale jobs, skulle der mange sene aftener til for at få det hele til at fungere. Det resulterede i to krisemøder i januar måned.
Henrik Hvam ringede til DGI og spurgte til råds, og her fra var meldingen, at de akkurat fulgte den plan, de skulle. “Du er nødt til at slå i bordet og sige, at I altså er godt med,” fik han at vide.
“Og det gjorde jeg så. Jeg sagde også, at jeg selvfølgelig ikke kunne forhindre dem i at trække sig ud, men det ville være synd, fordi jeg syntes, at vi arbejdede rigtig godt. Og det viste sig også, da vi kom en måned eller halvanden længere frem, at der var en rød tråd i det, som vi alligevel havde fulgt, selvom det var svært at se,” siger næstformanden.
Henrik Hvam fortæller fra et ophøjet lokale med udsigt over hallen. Bag den ene væg er motionscentret klubbens nye motionscenter, og til den anden side, lige neden for trappen, ligger foyeren. Den blev bygget i 2006. Facaden består udelukkende af store vinduer, der giver aktivitetscentret et nærmest futuristisk udtryk set udefra. Den nye forhal er bygget sammen med den gamle hal, så man kan gå direkte fra foyerens betontrapper ned på det lyse trægulv. Det eneste, der adskiller det gamle og det nye, er et net og de buer, der udgør skellettet på halbygnignen.
På samme måde som rammerne forener traditionerne og nybyggeriet, gør Thorsø-Tungelund IF det som forening. Brugerundersøgelsen og DM bragte nye idrætstilbud som parkour, freestyle, fræk fitness, løbehold og mountainbike med sig, men oldies som fodbold, håndbold og gymnastik er stadig goodies.
At udvikle en idrætsforening er ikke altid nogen nem sag, for man risikerer i processen at sætte de højtbesungne idealer om fællesskab og social gevinst på spil. Idealer, som idrætten altid har solgt sig selv på. Holdsport som håndbold og fodbold giver eksempelvis udøverne en højere grad af social sammenhængskraft. Det er ikke altid til stede i samme omfang i mere individuelle sportsgrene som eksempelvis cykling eller styrketræning i motionscentret. Foreningerne skal balancere, hvor meget tradition de vil ofre på udviklingens alter, således også i TIF.
Henrik Hvam mener også, at der er fare for at miste en del af fællesskabet, når man omstiller sig. Når man skal passe fællesskabet til indvidet og ikke omvendt. Men virkeligheden er bare sådan, at det generelt er svært at fastholde samme medlemstal med kun de traditionelle idrætsgrene på programmet. Og medlemmer er i sidste ende det, som Thorsø-Tungelund IF og alle andre foreninger lever af.
Siden DM i Foreningsudvikling har TIF mistet omkring 60 medlemmer, men det skal ses i det lys, at foreningens medlemstal har svinget op og ned i en årrække. De mange nye tiltag er desuden en del af et langsigtet arbejde, der ikke skal effektmåles inden for det første år, som de nyeste medlemstal stammer fra.
Pissehårdt, men pissegodt
Foruden nye aktiviteter har TIF også brugt mange kræfter på at ændre organisationen i foreningen, især bestyrelsen. I fremtiden oprettes et forretningsudvalg, som kan klare bestyrelsesarbejdet uden afdelingsformændenes deltagelse hver gang. Bestyrelsens opgaver bliver også klart defineret, så det enkelte medlem ved, hvad han/hun har ansvar for. Og så får afdelingerne mere økonomisk ansvar. Det skal alt sammen være med til at skabe en mere veldrevet forening, for udvikling handler ikke kun om nye aktiviteter.
Det er snart et år, siden Thorsø-Tungelund IF vandt DM i Foreningsudvikling. 22. maj 2014 var der et stort afslutningsarrangement i DGI’s bygninger i Vingsted ved Vejle. Kulturminister Marianne Jelved var blandt talerne, og TIF blandt vinderne. Der blev kåret fire vindere foruden TIF; Hørning Motion, Badmintonklubben Blans Sundeved, Nordtrim og Boldklubben Skjold.
Dermed kulminerede et forløb, der startede i juni 2013, og som kostede mange timer for Henrik Hvam og resten af hans gruppe. Et krævende forløb, hvor han i perioder brugte lige så meget tid på foreningen som sit job som salgskonsulent i brødkoncernen Schulstad. “Pissehårdt, men pissegodt” betegner han selv processen.
“Vi er kommet rigtig langt og har fået gjort rigtig mange ting. Det er det, der driver mig som frivillig. At der sker udvikling. At man kan se nogle af de ting, man sætter i søen, bærer frugt. At folk bliver glade og tager de ting, vi laver, til sig. Vi laver en løbeklub, og så er der 30 folk, der får et socialt fællesskab ved at komme ud at løbe,” opsummerer han.
Små tegn på store ændringer
Bag ham har lokalet udsigt til en af gårdene på byens skole. De to institutioner, foreningen og skolen, ligger klods op ad hinanden, men samarbejde har der ikke været meget af i årenes løb. Men netop det var en del af udviklingsplanen. TIF ville gerne arbejde tættere på en række organisationer og institutioner i byen, og det resulterede i et uformelt samarbejde mellem 13 af byens foreninger. Lige fra skolen og TIF til forsamlingshuset og menighedsrådet.
Det nye samarbejde var noget af det, som DGI-formand Søren Møller lagde vægt på, da han overrakte TIF checken på 6000 kroner som det synlige bevis på deres danmarksmesterskab, og det har spillet en vigtig rolle siden i sommer. Dengang trådte folkeskolereformen i kraft, og mens mange af landets skoler, idrætsforeninger og kommuner kæmper med at få det hele til at gå op, har de gode erfaringer i Thorsø.
Ifølge DIF er netop samarbejde mellem foreningerne, skolerne og den enkelte kommune nøglen til idrætsmæssig succes i kølvandet på reformen, og det er præcis det, de har oplevet i Thorsø.
“Vi er i tæt dialog med skolen om at lave noget understøttende undervisning. Vi vil meget gerne have lavet det som valgfag, men det kan de ikke her i Favrskov Kommune, som det er lige nu. Det kan være næste år måske, men det er også usikkert,” fortæller Henrik Hvam.
“Så har vi fundet en frivillig, der vil være bindeled over til skolen, og som holder nogle møder med skoleinspektøren. De prøver at spotte ikke-foreningsaktive elever. Dem ser vi af gode grunde ikke, og dem prøver skolen på at spotte i de mindre årgange. Og prøver at tage en snak med dem eller med forældre til forældremøde, om ikke det kunne være en ide at prøve at komme med i idrætsforeningen. Der kan være forskellige grunde til, at de ikke er med. Der hjælper vi hinanden. Alt andet lige er skolen også glade for at have de sociale fællesskaber mellem eleverne, men også at det er aktive børn.”
I Thorsø er det forlængst blevet hverdag efter DM, men udvikling står per definition aldrig stille. TIF arbejder eksempelvis fortsat på ændringerne i bestyrelsen, krolf bliver snart en valgbar aktivitet, og om nogle år tager de måske den store tur igen. I hvert fald hvis det står til Henrik Hvam.
“Man skal have det der los bagi en gang imellem som forening. Hvorfor skal man gøre det, ja, for at overleve. For at følge med verden.”
Forandringen vedbliver i foreningen i den lille by i det østlige Midtjylland, for det er den nødt til. Verden omkring TIF udvikler sig hele tiden, så det må TIF også gøre. Hvis man ikke ved det, er det måske ikke til at se de omvæltninger, der er foregået de seneste to år. Men hvis man ser godt efter, er de der. Både i billedlig og fysisk forstand. Over en af trapperne ned til omklædningsrummene hænger der eksempelvis en et blåt skilt, der hylder sejren i DM i Foreningsudvikling. Til højre for indgangen står et banner med titlen “Sådan er en TIF’er” - 10 punkter for, hvordan medlemmerne og deres forældre skal opføre sig. Den var også en del af forsøg på at styrke sit image i byen.
Som med den hvide postkasse er det små ting, der ikke ses med det samme. Men bagved ligger der en dybere mening. Ligesom den udvikling, foreningen har gennemgået.